Pressemeddelelse
Grundlægger af Quorning Boats, Børge Quorning, er død Børge Quorning døde i tirsdags, han blev 90 år. I 1967 grundlagde Børge og hans bror, Bent, Quorning Boats i Skærbæk ved Fredericia. Som ung var Børge en ivrig sejler og fascineret af havet og var allerede i en alder af 14 år en driftig bådebygger.
I 1948 startede han i lære som bådebygger og det blev starten på et langt liv og spændende liv, der førte ham til både USA, Canada og Sverige. Børge Quorning var en af de første bådebyggere i Europa som byggede trimaraner, som han senere gav navnet ”Dragonfly”.
I 1980’erne udviklede Børge sammen med sin søn, Jens, det populære swing-wing foldesystem, som var med til at sætte Quorning Boats på verdenskortet, og som han modtog flere priser for.
Børges fascination af havet og sejlads fulgte ham til det sidste
og han fortsatte med at dyrke sin passion frem til sin død.
Quorning Boats har til dato bygget over 1.000 trimaraner og virksomheden er i dag ejet af Jens Quorning, som har været administrerende direktør i 20 år.
Børge Quorning vil blive savnet.
|